Min store interesse for kunst, har fulgt mig hele livet.
Min far Niels Erik Skovballe har siden han var ganske ung, tegnet og malet meget. Hans store interesse for at tegne og male blev for alvor vækket, da han mødte min mor Christina Ingegerd Persson. Min mor voksede op i Bergslagen Sverige, og allerede i sin tidlige barndom havde hun stor interesse for at tegne og male. Hun havde sin første udstilling som 16 årig.
Mine forældre mødte hinanden i Marokko i Nordvestafrika. Lysten til at tegne og male blev en større og større del af deres liv, og i dag, er min far en anerkendt kunstner. Min mor Christina Ingegerd Persson døde i 2005.
Jeg har gennem livet hørt om mange kunstnere, set nogle få kunstnere udleve deres drøm, og set mange kunstnere som ikke kunne leve af deres kunst, ofte pga. manglende forretningssans og disciplin.
Min datter Linea Zahle Nielsen har arvet sin mormor og morfars store talent, og arbejder med både akvarel, olie og som det tredje element, det grafiske .
Vores vision hos Zahles.com er, at samarbejde med en række af virkelig talentfulde kunstnere. Mange mennesker har ikke midlerne til, at købe originalerne fra kunstnerne.
Ved at samarbejde med forskellige kunstnere, kan vi tilbyde et spændende og varieret sortiment, til stor glæde og gavn for mange mennesker.
Aleta Jørgensen, Indehaver af zahles.com